Få hjælp til køb via telefon Få hjælp til køb via telefon
+45 61704637 eller på VORES JULETRÆSSTAND lige ved KB hallen
Toggle Nav
Min indkøbskurv  

Mine Juletræer ved KB Hallen og nu online

Her er historien om mine juletræer.

 

Det hele startede for 8 år siden på et lille jordstykke ved vores sommerhus i Vestjylland, dér hvor jeg er født og kommer fra. I dag bor jeg på Frederiksberg på 18. år.

I det jyske har jeg i dag fire hektar jord, det svarer til otte fodboldbaner, og hér er der både en skovhytte, juletræer, eng, diger, gravhøj og en vandboring.

Egentligt uden de store bagtanker plantede vi 14.000 juletræer for seks år siden på 10 cm’s højde. Og det er vi vildt glade for i dag.

Vi - er min famille - min kone Susanne, vores børn Gustav og Mynte.

Jeg hedder Rasmus Sørensen og er 43 år.

Vores store glæde ved juletræsproduktion kommer fra det at dyrke noget.  Det er vildt så tæt man kommer på naturen og der opstår virkelig en respekt for vind, jord og vejr.

Når jeg er på Frederiksberg, passer min far juletræerne. 

Træerne skal passe og plejes jævnligt. De skal klippes og rettes helt individuelt, ikke to træer er ens. Nu er det igen blevet tid til at sælge de første og flotteste.

I min daglige gang på KB fik jeg idéen til, hvordan det kunne lade sig gøre. Jeg vil ikke være storproducent, men bare selvforsynende til en enkelt stand på Frederiksberg, og i samarbejde med KB. Den skulle dog en webshop til for at fuldende universet. Den ide er modnet og klar nu – 2023.

Dér kan jeg udfolde min drøm om at lave én af Københavns flotteste og måske største stand med op mod 100 udstillede juletræer hver dag og i tæt samarbejde med en web. 

På den måde kan jeg give jer den tætteste oplevelse af en tur i skoven, hvor det både dufter og ligner en nåletræsskov - inde midt i byen – og samtidig støtte foreningslivet gennem KB-Ungdom. 

Træets årsplan. 

 

I det tidlige forår klippes juletræerne. De må stort set klippes hele året, men hér passer det bare bedst ind.

I april gødes træerne individuelt med håndkraft, og det gør, at de fremstår mørkegrønne og sprøde i nålene. 

Når foråret topper i maj, springer træerne ud og de får de smukkeste lysegrønne farve. Hér er de meget bløde og sårbare, og det udnytter man til at nippe uønskede grene nænsomt af. Det giver ikke de store skader på træet, og jo højere træet bliver, jo flottere bliver det.

I løbet af sommeren retter man træets grene. Nogle gange får træet to toppe og det er selvsagt vigtigt, at få valgt den rigtige og klippe den anden af. Man siger, at det tager to år at rette en stor skade/fejl på et træ.

Midt i november er det høsttid. Træet skal høstes og ligge i nogle dage, før det pakkes i net og sendes til Frederiksberg. 

Her udstilles det og præsenteres, så alle kan vælge lige det træ, det passer dem .

Jeg glæder mig til, at være med til at skabe jeres juletraditioner.

GOD JUL

Rasmus